Vi har i vores første praktikuge, været ude i en 7. klasse, hvor vi underviste i koordinatsystemer. Derfor har vi valgt koordinatsystemer i vores opgave.

Efter en kort introduktion til koordinatsystemer og forskydning, spejling og rotation af figurer. Fik vi eleverne til at regne opgaverne, det var tydeligt at se, hvor forskelligt et niveau de var på. Nogle nåede kun igennem halvanden opgave med stort besvær, hvorimod andre måtte udfordres med ekstra opgaver, så de resterende elever kunne nå at lave deres opgaver.

Til sidst fik vi eleverne til at gennemgå opgaverne på tavlen, da vi kunne se rundt i klassen, at alle stadig ikke helt havde forståelse for koordinatsystemer. Opgaverne på tavlen blev gennemgået stille og roligt så der kunne stilles spørgsmål undervejs.

Efter timen har vi snakket om, om man kunne strukturere timen anderledes. Således at de dygtige elever ikke kommer til at tærske matematik igennem, som de allerede har styr på. Vi er kommet frem til, at vi næste gang vil prøve at sende dem, der er færdige rundt i klassen for at hjælpe de andre. Dette vil give dem en mulighed for, at få en endnu bedre forståelse for stoffet, da de skal prøve at forklare det på flere forskellige måder. Dette vil også gøre at man ikke behøves at gennemgå opgaverne på tavlen, så man kan bruge den tid til at gå dybere ned i stoffet.